Vi anvender forskellige metoder i vores daglige pædagogiske arbejde. Disse metoder anvendes ud fra en faglig vurdering af det enkelte barn/ung og hvilken metode, der bedst kan fremme trivsel og udvikling hos barnet/den unge.
Kontaktpædagogen vil have ansvaret for udarbejdelse at mål og delmål ud fra handleplan og samtaler med barnet/den unge, samt pågældende sagsbehandler.
Tilbuddet vil udfærdige ICS status første gang efter 3 måneder og herefter hver 6. måned.
Tilbuddet vil være opkoblet dagbogsprogram ”Sofus”, hvor der dagligt vil beskrives hvad og hvordan der arbejdes med de opsatte mål, som dermed bruges som styringsredskab og til dokumentation.
Der vil hver 14. dag afholdes personalemøde med mulighed for drøftelser, sparring og dokumentations arbejde om den unge.
Der vil minimum hver 4. uge blive afholdt supervision fra ekstern supervisor, for på den måde opnå en rødtråd i arbejdet med den unge.
Lederen vil have sin daglige gang i tilbuddet og medarbejderne vil derfor altid kunne søge sparring og vejledning.
Der vil løbende være temadage/kursusdage med fokus på udvikling og dygtiggørelse i både metode og videreudvikling.
I vores udviklingsfokuserede arbejde opsætter vi individuelle målsætninger, som er med til at sætte retningen for den pædagogiske indsats og den løbende opfølgning.
Ud fra barnets/den unges handleplan udformes der mindre delmål sammen med barnet/den unge. Målene skal være tydelige, konkrete, realistiske og målbare. Det er vigtigt, at både det overordnede mål og de enkelte delmål formuleres i samarbejde med barnet/den unge med udgangspunkt i dennes eget ønske om forandring.
Mål og delmål skal give retning for den videre indsats. De opsatte delmål skal med den rette indsats og færdighedstræning kunne opnås på relativt kort tid, så fremskridtene bliver synlige for barnet/den unge.
Vi tror på, at de enkelte små succesoplevelser kan være afgørende for at opbygge den nødvendige motivation til at komme helt i mål med det overordnede mål, der er i centrum for indsatsen.
Vi arbejder med primært afsæt i den mentaliseringsbaseret pædagogik med STORM modellen som et systematisk og målrettet redskab – vi anvender de dertilhørende modeller i det daglige arbejde (Triggeranalyse, model ÅBENT sind, følelseskompasset mfl.)
STORM-modellen tager afsæt i traditionel traumebehandling og mentaliseringsbaseret traumebehandling (Hagelquist 2012). STORM er en forkortelse for:
Sikkerhed
Tænk Traumer
Opbyg evner
Ressourcer
Mentalisering
Når barnet/den unge anbringes har vi fokus på S’et og M’et i STORM-modellen. Sikkerhed og Mentalisering danner rammen for den pædagogiske indsats og behandling – hvis barnet/den unge ikke føler sig i sikkerhed eller indsatsen ikke er mentaliseringsbaseret, vil de øvrige elementer ikke være virksomme. Vi fokuserer derfor særligt på, at barnet/den unge føler sig tryg og bliver mødt med mentaliserende med et ÅBENT sind.
STORM-modellen anvendes systematisk i det daglige dokumentationsarbejde. Her udarbejdes der målsætninger og statusrapporter med afsæt i STORM-modellen.
På Helios og Selene anvender vi KRAP-metoden (Metner, Lene) og dens værktøjskasse som en metode til, at opsætte realistiske og målbare mål sammen med barnet/den unge.
Kognitiv
Ressourcefokuseret
Anerkende
Pædagogik
Med KRAP som metode handler det i høj grad om at kunne sætte sig i den andens sted og se verden ud fra den andens perspektiv.
De kognitive redskaber i KRAP giver mulighed for at lære at holde sig mest muligt til den objektive virkelighed. Den kognitive tilgang skal bekæmpe ”synsninger”, som kan opstå i en omsorgssvigtet barndom. ”Jeg dur ikke til noget”, ”jeg kan ingenting”, ingen holder af mig” kan være nogle af de tanker, som er egne fortolkninger og bliver en bremse for barnets eller den unges udvikling. Det kognitive ståsted skal i stedet lærer barnet eller den unge, at kunne undersøge virkeligheden og forholde sig mest muligt til den objektive virkelighed og dermed opdage at, ”jeg dur til noget, ”jeg kan noget” og ”nogen holder af mig”
Ressourcefokus tager afsæt i den allerede eksisterende kunnen, når der skal arbejdes med opbygning af nye kompetencer. Dette gøres igennem en bæredygtig relation, som vi tænker er en forudsætning for den gode udvikling. Vi tror på at relationer og ressourcer hænger sammen og gør det lettere at understøtte en positiv udvikling.
Anerkendelse er et kernebegreb på Helios og Selene. Vi anerkender barnets/den unges væren og den barnet/den unge er, samt den rygsæk der bliver båret rundt på.
Pædagogikken og psykologien, repræsenterer måden, hvorpå der sættes enkelte elementer i spil i en pædagogisk eller psykologisk praksis, som tager afsæt i den positive psykologi og tanken om, at barnet/den unge gør det bedste, de kan, under de givne grundvilkår.
På Helios og Selene anvender vi Den motiverende Samtale (Miller, William R.) som en metode til, at skabe indre motivation og lyst til forandring.
Vi anvender metoden som et redskab til at bevidstgøre barnet/den unges egne styrker og ressourcer og igennem barnets/den unges egne ord skabe den ønskede forandring.
Vi anvender de samtaletekniske værktøjer, der basalt set er en række personcentrerede spørge- og lytteteknikker. Disse anvendes til at få skabt en samarbejdende og empatisk relation til barnet/den unge og til at styre samtalen strategisk i retning af at frembringe og styrke barnet/den unges forandringsudsagn. De fire personcentrerede værktøjer er åbne spørgsmål, bekræftende udsagn, refleksioner og opsummeringer.
Vi anvender metoden til at komme den svære samtale i møde som både kan bestå af ambivalens og dilemmaer som barnet/den unge er en del af.
Under EOS:
Vi udbyder:
Bostøtte jf. Serviceloven § 85 og Kontaktperson Jf. Barnets lov stk. 1 nr. 3:
Time pris 395kr.
Støtteperson jf. Barnets lov §75:
Kl. takst 1034 pr. måned.
