På Helios og Selene arbejder vi ud fra en mentaliserings baseret tilgang (Østergaard Hagelquist, Janne – mentaliseringsguiden). Her anvender vi konkrete pædagogiske redskaber og modeller som en central del i det daglige arbejde.
Den mentaliseringsbaseret tilgang rummer elementer af mentaliserings teori (Peter Fonagy m.fl.), som handler om evnen til at forstå egne og andres handlinger som udtryk for indre mentale tilstande. Mange børn og unge i målgruppen har oplevet traumer, svigt eller uforudsigelig omsorg, hvilket kan hæmme deres evne til at regulere følelser og forstå sociale samspil.
Ved at møde den unge med nysgerrighed, tålmodighed og følelsesmæssig spejling, understøtter pædagogen udviklingen af mentalisering og dermed en mere nuanceret forståelse af sig selv og andre, samt følelsesmæssig stabilitet og trivsel.
På Helios og Selene arbejder vi ud fra en relationsorienteret tilgang. Psykolog Daniel Stern fremhæver, at menneskets selvforståelse formes i tidlige og løbende relationelle møder. Sterns teori om “det emergente selv” og den intersubjektive udvikling understøtter Helios’ og Selenes fokus på relationens betydning som udviklingsrum.
På Helios og Selene arbejdes der bevidst med nærværende, stabile og følelsesmæssigt tilgængelige voksne, som kan give den unge en ny erfaring af tillid og tilknytning. Netop denne erfaring antager vi som værende særligt afgørende i arbejdet med omsorgssvigtede børn og unge, fordi deres tidlige relationelle erfaringer ofte har været præget af ustabilitet, uforudsigelighed eller overgreb.
Filosoffen Axel Honneth fremhæver, at menneskelig udvikling og identitet er afhængig af social anerkendelse i tre grundlæggende former: kærlighed (relationel anerkendelse), retlig anerkendelse og solidarisk anerkendelse. Når et menneske ikke oplever sig anerkendt, trues selvidentiteten.
Helios og Selene arbejder, af den overbevisning, derfor aktivt med anerkendende praksis i den relationsorienteret tilgang, hvor barnet og den unge mødes med respekt for deres følelser, oplevelser og grænser.
På Helios og Selene arbejder vi ud fra en neuropædagogisk tilgang. Med fokus på menneskers udvikling gennem relationer tror vi på, at ved at kombinere neurovidenskabelig viden om hjernen og dens funktioner med pædagogiske metoder, kan vi bedre forstå og støtte barnet/den unge.
Vi lader os inspirere af både psykolog Susan Harts neuroaffektive udviklingspyskologi og hjerneforsker Keld Fredens’ viden om hjernens plasticitet og læring i praksis.
Det betyder, at vi i vores daglige pædagogiske arbejde fokuserer på regulering gennem relationer, skaber struktur og overskuelighed i hverdagen, tænker i sansestimuli, kropsbevidsthed og følelsesmæssig afstemning samt anerkender, at hjernen udvikler sig bedst i trygge relationer og meningsfulde sammenhænge.
